Der har igennem et stykke tid været usikkerhed omkring, hvorvidt alle skolerne i Horsens Kommune var klar til at tage imod eleverne.
Men ifølge Horsens Folkeblad er der ingen skoler, som har bedt om udsættelse. Og dermed ser det ud til, at alle de større elever kan komme tilbage i skolerne sammen med eleverne fra 0. til 5. klasse.
Skolechefen påpeger dog, at det vigtigste er, at ingen skoler føler sig presset til at åbne. Sikkerhed og tryghed går forud for alt andet.
Så hvis der pludselig er en skolechef, som får kolde fødder og ikke tør åbne, lyder der ingen sure miner central fra.
Tæt på normal skolegang
Efter afstandskravet blev ændret fra to meter til en meter har det også været langt nemmere at følge de angivne sikkerhedsregler.
Faktisk begynder skoleafgangen at minde om det, som vi havde før corona-krisen i Horsens Kommune.
De mange regler omkring rengøring og håndhygiejne gælder dog stadig.
Og nødloven er også stadig aktuel.
Men som skolechefen påpeger, så er det allervigtigste lige nu den sunde fornuft. Og skulle der opstå problemer, så løses de hen ad vejen.